
DESIGN &
BRAND-ARKITEKTUR
– STRATEGI OMSAT TIL RUM

Indretning handler om meget mere end design og udtryk. Med indretning kan vi være med til at skubbe til kultur, adfærd og trivsel. Uanset om I er få eller mange på kontoret, er indretningen en vigtig del af jeres arbejdsplads og jeres fælles fortælling.
Indretning betyder noget, når I skal rekruttere nye medarbejdere og fastholde eksisterende. For indretningen fortæller meget om virksomheden. Intuitivt afkoder vi hurtigt om lokalerne er rare at være i, og om det virker som et godt sted at arbejde. Derfor bør indretningen ikke være tilfældig.
INDRETNING KOMMUNIKERER


SOL – EN HYLDEST TIL DET SKANDINAVISKE LYS
SOL er inspireret af det nordiske lys og dets stille forandringer gennem dagen. Lampen er skabt til at bringe varme, ro og nærvær ind i moderne rum.
Det justerbare lys skaber en naturlig overgang mellem et blødt, stemningsskabende skær og en mere fokuseret belysning, der understøtter både fordybelse og afslapning.
Med rene linjer, taktile materialer og et enkelt formsprog repræsenterer SOL en nutidig fortolkning af skandinavisk minimalisme – hvor lys ikke kun handler om funktion, men også om atmosfære, trivsel og oplevelse.

Brandarkitekt -en, -er, -erne
En brandarkitekt arbejder strategisk med indretning. Baseret på en dybere forståelse af en virksomheds brand finder brandarkitekten byggestenene til den rigtige indretning. Indretning er for mange virksomheder en overset kanal til at kommunikere værdier og kultur. Måden, kontoret er indrettet på, afspejler i høj grad, hvordan det er at gå på arbejde i den pågældende virksomhed. Brandarkitekter hjælper virksomheder med at bruge det fysiske rum som en strategisk platform. De helt rigtige rammer til at udføre arbejdet.

